Gå til produktoplysninger
1 af 1

Barone Montalto

Passivento Rosso, Collezione di Famiglia

Passivento Rosso, Collezione di Famiglia

Normalpris 80,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 80,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skat. Levering beregnes ved betaling.
Druer
Årgang
Land

Duft og smag er domineret af tætte skovbæraromaer med brombærlikør, sorte kirsebær og blåbær. Appassimento-stilen skinner tydeligt igennem med stor stoflighed i vinen og sødmefuld, tørret frugt.

Passivento ’Collezione di Famiglia’ kan med stort velbehag nydes nu til de voldsommere stege- eller gryderetter. Også hårvildt er et indlysende match. Nyd vinen nu ved en serveringstemperatur på 16-18° eller gem vinen yderligere et par år, hvorefter man serverer den en grad eller to varmere i takt med at frugtsødmen fortager sig og lagringsaromaerne dukker op.

Kraftfuld, fyldig og blød siciliansk rødvin produceret på øens ‘egen’ drue, nero d’avola, som i denne fortolkning byder på en bærmættet, tæt vin med blid struktur og stor stoflighed. ’Collezione di Famiglia’ er husets topvin, hvor der er puslet om alle detaljer. Barone Montalto dyrker nero d’avola med stor succes i den vestligt beliggende Belice-dals grusede jord i en højde på 350-500 meter over havet, hvor vekselvirkningen mellem høje dagtemperaturer og kølige nætter giver både modenhed og friskhed i druerne. For at booste druerne naturlige koncentration har en andel af drueklaserne fået lov at tørre lidt ind på vinstokkene, den såkaldte ’appassimento-metode’. Herved opkoncentreres sukker- og aromastoffer i druerne, der tilføjer vinen en signatur, der kan minde om forbilledet, valpolicella ripasso. Vinen er gæret i Barone Montaltos moderne vineri i Santa Ninfa i 15 dage under temperaturkontrol med intens maceration, hvorefter den inden sammenstikning lagres 4 måneder på franske 2. og 3. års barriques, som mikrooxiderer denne antioxidante drue uden at bidrage med markante aromatiske komponenter.

Barone Montalto er en førende siciliansk vingård, der producerer autentiske vine i moderne stil med en siciliansk sjæl. Barone Montalto har på Siciliens vestkyst dyrket vin gennem 5 generationer, men det er især inden for de seneste 15 år, man har set en veritabel vinrevolution i regionen. Massive investeringer i markpleje og produktionsfaciliteter har givet vinene et enormt kvalitativt løft og fortidens grove, alkoholiske børster er nu heldigvis fortid – de er for længst afløst af saftige, fyldige vine, der via moderne vinifikation har både friskhed og eksemplarisk renhed.

Se komplette oplysninger