Gå til produktoplysninger
1 af 1

Emilio Hidalgo

Cream, Morenita

Cream, Morenita

Normalpris 90,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 90,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skat. Levering beregnes ved betaling.
Druer
Årgang
Land

I duft og smag får man et intenst indtryk af rosiner, nødder, vaniljebudding, karamel, lidt bergamot og citrusskal.

Nyd vinen afkølet men ikke køleskabskold til eksempelvis iscremer, til tørrede, syltede frugter (genial til syltede svesker), karamelbudding/crème caramel og i det hele taget til desserter med en karameliseret smagsdominans.

Morenita Cream er et sammenstik af oloroso (på palomino fino) og pedro ximénez i forholdet 80/20, som har været turen gennem soleraen. Blandingen af de to vintyper har givet en sød, men ikke sliksød eller tung hedvin, der er fremragende sammen med desserter, hvor andre søde vine ellers har det umådelig svært. I duft og smag får man et intenst indtryk af rosiner, nødder, vaniljebudding, karamel, lidt bergamot og citrusskal. Viskositeten er høj og vinen har masser af fylde, men alligevel bibeholdes en god syre, der giver balance, lysten til det næste glas og gastronomisk mening. Eftersmagen har både længde, dybde og renhed. Vinen holder sig frisk - ikke evigt, men næsten - efter åbning! Restsukkerindhold: ca. 100 gram/liter 91 points Wine Spectator. 90 points Wine Enthusiast + “Best Buy”. “Smooth and sweet, like a cream Sherry is supposed to be. On the nose, this one easily shifts from ripe apricot and peach fruit to nuts and saline. The palate starts with a blast of coffee and mocha, and then folds in brown sugar and spice. Sweet, long and generous, with accents of cinnamon, clove and milk chocolate."

Bodegas Emilio Hidalgo er et af de få tilbageværende familieejede huse med en historie, der strækker sig tilbage til anden halvdel af 18-tallet og med en lang tradition for håndlavede og beskedne mængder af top-sherryer. Nogle af soleraerne tilbage fra grundlæggelsen er den dag i dag stadig i brug. 5. generation af Hidalgo-familien driver i dag familievirksomheden. Bodegaen ligger i den gamle del af Jeréz de la Frontera, hvor det indvendige fungerer som lager men lige så godt kunne være et museum. Her hviler utallige gamle fade med Hidalgos sherryer, der repræsenterer både familieopsparingen og vinhistorie. Bodegas Emilio Hidalgo mestrer alle sherry-typer fra de knastørre, dugfriske finoer, over de tørre, oxidative og vellagrede oloroser og amontilladoer til de gamle, tyktflydende pedro ximénez-fade med sød eliksir. Selv basistyperne er karakterfulde klassevine af uhørt høj kvalitet med høj gennemsnitsalder. Efterhånden som man bevæger sig op i alder og pris, finder man sjældne referencevine, produceret i mikroskopiske oplag; sherryer der tilhører den absolutte top inden for de respektive kategorier.

Se komplette oplysninger